20 Kloakarbejdere går i kassen sammen ved DM i Kloak

Ikke færre end 20 kloakarbejdere går i kassen sammen i MESSE C. Over to dage er de klar til ædel kappestrid på rør, muffer, bøjninger og andet, når DM i Kloak for første gang rykker ind i den store hal i messecentret i Fredericia, sammen med resten af Kloakmessen 2022.

20 kombattanter er klar

 10 sandkasser i to rækker kommer til at danne ramme om en ny dyst om den fornemme titel ”Dansk mester i kloakarbejde”. Og hvis de ellers kan sno sig forbi det bugnende præmiebord på vej til sandkasserne, er der garanti for god underholdning for Kloakmessens mange besøgende begge messedage.

Som tidligere år skal der kåres mestre i to kategorier. En for kloakmestre, rørlæggere og anlægsstruktører. Og en for folk, der er under uddannelse. Det er anlægsstruktørlærlinge og folk i skoleforløb inden for rørlægger- eller kloakmesteruddannelsen, eller nogle, der påtænker at gå rør- og kloakvejen.

Hæder og præmier

Det er først og fremmest titlerne, hæderen og æren der dystes om. Stoltheden ved at stå øverst på podiet efter to svedige dage, hvor man har vist kolleger og andre i kloakbranchen, hvad man formår. Der er ikke plads til alle 20 på det øverste podietrin.

Hovedparten af deltagerne kommer slet ikke på podiet. Men der er sikret udbytte til samtlige deltagere. Det med det bugnende præmiebord er ikke bare løgn. Der har aldrig tidligere været så mange gaver og præmier at gå efter for deltagerne i DM. Det er den trofaste gruppe af sponsorer, der sørger for gaveorgiet.

Læs hele historien

Denne historie er venligst udlånt af magasinet  "Faktuelt" - Danske Kloakmestres medlemsblad.

Læs hele historien i Faktuelt her


Gratis adgang til DM i Kloak på Kloakmessen 2022

Der er GRATIS adgang for fagfolk på kloakmessen mod registrering.

Registrer dig her og hent dit GRATIS adgangskort til messen.